Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Legen

HVAD SIGER LOVEN? 

▪ Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

Dagtilbudslovens § 8, stk. 2

Legen er et grundlæggende fundament for det pædagogiske arbejde i Børnehusene. Vi tror på, at børnene får kontakt til og udtrykker deres tanker og følelser igennem den.

 I legen foregår det på børnenes præmisser, i overensstemmelse med deres egne spontane behov og interesser. 

At lege er “ at lade som om” og er en platform til at øve livsduelighed. Børn leger for at lege, de leger for at være i processen - og ikke som voksne, der hurtigt kommer til at tænke på, hvad en leg kan være godt for. 

Som pædagogisk personale understøtter og udvikler vi legen ved f.eks. at komme med nye materialer, spørge interesseret eller beskytte legen ved at flytte “Frisør salonen” væk fra cykelbanen. 

Selvom legen er grundlæggende i børns liv, er det ikke alle børn, som har lige nemt ved at komme ind i fællesskabet. Vores fornemmeste opgave bliver her at hjælpe/guide barnet, til en rolle til barnet f.eks. med at spørge “Må jeg være Storesøster?”. 

Vores opgave, som pædagogisk personale, er at give plads til legen og værne om den, så børnene ikke konstant bliver forstyrret i en god og fordybet leg. Vi skal værne og “fodre” legen med spændende og varierede materialer og ideer, samt formå at indgå i legen uden at styre og forstyrre – Og så skal vi også give plads til både de vilde, farlige og pjattede lege.