Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Læring

HVAD SIGER LOVEN? 

▪ Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse. 

Dagtilbudslovens § 8, stk. 2

Læring sker når børnene eksperimenterer og bliver udfordret ud fra deres zone for nærmeste udvikling. 

De voksne går foran og giver plads og mulighed til at udforske og opleve verden. Børnene inddrages og er med i fællesskabet omkring f.eks. planlagte aktiviteter. Der gives mulighed for, at børnene kan få medbestemmelse når der tages udgangspunkt i børnenes interesser. 

Læring foregår i mange forskellige læringsrum og igennem hele dagen. Det sker, når børnene drager erfaringer, som de kan tage med sig og eksperimentere videre med i deres lege. Legen har stor betydning for børnenes eksperimentering og meningsdannelse i forhold til det de oplever i deres hverdag både i hjemmet og i institutionen. 

Vi giver børnene plads og mulighed til at udforske og eksperimentere. Både med naturen, motorikken, det sociale og alt det andet som børnene viser interesse for. Dette er med til at give børnene en følelse af, at kunne mestre ting og dette vægter vi højt i Børnehusene. Der skabes tryghed omkring børnene, så de oplever muligheden for at slippe fantasien løs og de derved tør at famle og begå fejl. 

Der arbejdes med aktiviteter, der har bestemte læringsmål og som tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets udviklingsniveau. Eks. Arbejdes der med selvhjulpenhed i garderoben og her tages der også hensyn til hvilket udviklingsniveau barnet er på. 

Der arbejdes i små grupper, hvor læring tilrettelægges efter den enkelte gruppe og således, at der kan tages individuelle hensyn. De små læringsrum giver mulighed for at skabe tryghed og nærvær omkring børnene. Her gives der tid til at udfordre det enkelte barn i forhold til dets zone for nærmeste udvikling.